Gravelcykling for erfarne ryttere: hvilken rute er sværest

Et sted på fjerde dag i Pyrenæerne holder tallene op med at være abstrakte. Du har tre etaper i benene, og du kigger på en højdeprofil med flere højdemeter, end de fleste ryttere klatrer på fjorten dage. For første gang forstår du, at turen ikke giver sig. Der er stadig fem etaper tilbage, og bjergkæden, du krydser, har endnu ikke nået sit højeste punkt.

Det er det, “krævende” betyder i praksis, og det er ikke det samme som stejlt. Det er heller ikke det samme som langt. Erfarne ryttere, der skal vælge rute, spørger som regel, hvilken der er sværest, og det viser sig at være det forkerte spørgsmål. Eller rettere: det er fire forskellige spørgsmål forklædt som ét.

Vi kører syv ruter. Her er en ærlig rangering af, hvad hver af dem kræver, med de rigtige tal i stedet for en sværhedsgrad, for en sværhedsgrad udvisker netop den information, du har brug for.

Tallet, der adskiller dem: højdemeter per kilometer

Den samlede distance er en dårlig rettesnor for, hvordan en uge føles. De samlede højdemeter er bedre. Forholdet mellem de to er det allerbedste, fordi det beskriver dagens karakter og ikke bare dens længde.

Her er alle syv ruter sorteret efter højdemeter per cyklet kilometer, regnet ud fra midten af hver rutes offentliggjorte interval:

Rute	Dage	Distance	Klatring	≈ hm/km	Etaper
Trans Pyrenæerne	11	780 km	17.000–20.000 hm	~24	8
Trans Alp	8	380–440 km	8.000–9.200 hm	~21	5
Trans Cypern	8	300–375 km	5.500–8.000 hm	~20	5
Trans Algarve	8	345–435 km	4.300–6.800 hm	~14	5
Toscana	8	460–615 km	5.000–9.950 hm	~14	6
Sydafrika	9	480–660 km	5.500–8.000 hm	~12	7
Skotland Highlands	8	520–540 km	5.100–6.500 hm	~11	5

To ting i den tabel er værd at hæfte sig ved.

Den første er, at Trans Alp er en af vores korteste ruter målt i kilometer, men en af de hårdeste målt i højdemeter per kilometer. Med 380–440 kilometer er den kortere end Skotland, Toscana og Sydafrika. Til gengæld har den omtrent dobbelt så mange højdemeter per kilometer som Skotland. Otte dage, fem etaper, og hver eneste af dem går enten op eller ned. Ryttere, der booker den ud fra antallet af kilometer, får nogle gange en overraskelse på dag to.

Den anden er, at Cypern er stejlere, end længden antyder. Tre hundrede til 375 kilometer lyder som den mildeste uge på listen. Men den har 5.500 til 8.000 højdemeter, altså lige så mange som Sydafrika på cirka halvdelen af distancen. Kort betyder ikke let. Det betyder som regel stejlt.

Men højdemeter per kilometer er kun én af fire faktorer

En rangering efter højdemeter per kilometer er både nyttig og ufuldstændig. Fire ting gør en uge hård, og de følges ikke så pænt ad, som man kunne håbe.

1. Samlet belastning

Hvor meget arbejde der i alt ligger i hele turen. Her ligger Trans Pyrenæerne ikke bare øverst, den er i en klasse for sig: 17.000 til 20.000 højdemeter på elleve dage. Den næsthøjeste total i programmet er Trans Alp med 8.000 til 9.200. Trans Pyrenæerne kræver omtrent dobbelt så mange højdemeter som nogen anden tur, vi kører, og fordeler dem over flere dage, og det er fysiologisk noget helt andet.

2. Etaper i træk

Antallet af cykeldage i træk, før hviledagen kommer. Det er den faktor, erfarne ryttere oftest undervurderer, for de fleste træningsuger har én hård dag og ikke fem.

Trans Pyrenæerne har otte etaper. Sydafrika har syv. Toscana har seks. Trans Alp, Skotland, Algarve og Cypern har hver fem. Alle ture har en hviledag, og det betyder noget, hvor den ligger: Merano på Trans Alp kommer lige efter Stelvio-dagen, Swellendam i Sydafrika efter de to store pas og Aínsa i Pyrenæerne efter den øde midterste del.

Består din træning af en lang tur om lørdagen og ikke meget andet, er det antallet af etaper, der afslører dig. Vores træningsguide anbefaler flere dage i træk frem for enkelte store dage, og det er grunden.

3. Teknisk sværhedsgrad

Cykelteknik, ikke form. Løst underlag, vaskebræt, stigninger så stejle, at baghjulet mister grebet, og nedkørsler, der kræver opmærksomhed snarere end mod.

Sydafrika ligger øverst her, og kendetegnet er Rooiberg Pass: tolv kilometer grus med vaskebræt og over 10% stigning, på turens længste og hårdeste etape. Vaskebræt er sin egen slags hårdt. Det handler ikke om watt, men om hænder, linjevalg og tålmodighed, og det slider på dig hen over en uge snarere end på én dag. Swartberg dagen før stiger næsten 1.000 meter på 15 km med op til 15%, på en victoriansk grusvej, der stadig er i sin oprindelige stand.

Cypern er den anden tekniske uge: hvide grusveje, kalksten og stejle stigninger på løst underlag gennem Troodos op mod 2.000 meter. Pyrenæerne har Zona Zero-gruset omkring Aínsa, som er en ægte legeplads og også føles sådan på cyklen.

Toscana er derimod den mindst tekniske uge i programmet. Strade bianche er faste, velholdte hvide grusveje. Det krævende er gentagelsen og kongeetapen gennem Crete Senesi, ikke underlaget.

4. Øde beliggenhed

Hvor langt du er fra vognen, vejen og den næste landsby. På de fleste af vores ruter møder støttevognen gruppen til frokost og kan nås i løbet af dagen. På de længere Explorer-ruter, som den 125 km lange Stelvio-etape på Trans Alp og den 115 km lange Rooiberg-dag i Sydafrika, kan du være et godt stykke fra hjælp, og så ændrer forventningerne sig: du bør selv kunne klare en punktering eller et kædeproblem.

Den øde midterste del af Pyrenæerne gennem Ordesa og Noguera Ribagorzana er den mest afsidesliggende kørsel, vi tilbyder, og Skotland har sin egen udgave: Glen Builg, lange strækninger, få mennesker og den slags tomhed, der er selve grunden til at tage af sted og ikke en ulempe.

Rute for rute, for en erfaren rytter

Trans Pyrenæerne: den seriøse

Elleve dage, 780 kilometer, 17.000–20.000 højdemeter, otte etaper, fra Atlanterhavet til Middelhavet hen over hele bjergkæden. Fra San Sebastián til Sant Pere Pescador via de baskiske bakker, Roncesvalles, de høje centrale Pyrenæer og Zona Zero.

Det vigtigste at vide om opbygningen: turen kører kun på Explorer-niveau. Der er ingen lettere mulighed nogen dag, og det er den eneste tur i vores program, hvor det er sådan. Grupperne er på otte til ti ryttere per guide i stedet for de sædvanlige ti. Den er klassificeret som Avanceret, og det er ærligt ment.

Book den, hvis du allerede har klaret en hård uge og gerne vil prøve, hvad næste niveau er. Book den ikke som din første fuldt servicerede tur.

Trans Alp: den mest koncentrerede uge

Otte dage, 380–440 km, 8.000–9.200 hm, fem etaper, fire lande. Fra Füssen til Riva del Garda hen over Alpernes rygrad, med Stelvio-passet på Explorer-ruten dag fire: 125 km og 2.200 hm, hvis du tager den, og 90 km og 1.000 hm, hvis du lader være.

Målt i hård kørsel per feriedag giver den mest for pengene i hele programmet, og fordi du vælger rute hver dag, kan det blive en udfordrende uge eller en decideret brutal én, alt efter hvad du beslutter dig for ved morgenbordet.

Sydafrika: den længste og mest ujævne

Ni dage, 480–660 km, 5.500–8.000 hm, syv etaper og op til 84% grus. Ikke flest højdemeter i alt, men flest etaper i træk og klart det mest tekniske underlag, oven i en lang flyrejse og et skift til den anden halvkugle.

Swartberg og Rooiberg ligger på to dage i træk, og det er de hårdeste 48 timer, vi tilbyder uden for Pyrenæerne.

Toscana: mest kørsel, mindst drama

Otte dage, 460–615 km, 5.000–9.950 hm og seks etaper, én mere end på de fleste af vores ture på otte dage. Fra Pisa til Marina di Grosseto via Lucca, Firenze, San Gimignano, Siena og Montalcino, på strade bianche.

Læg mærke til det enorme spænd i højdemeter: 5.000 meter, hvis du tager den lette version hver dag, og næsten 10.000, hvis du ikke gør. Få af vores ruter varierer så meget alt efter dine valg. Kongeetapen gennem de nøgne lerbakker i Crete Senesi er ugens højdepunkt, og afslutningen er en svømmetur ved den tyrrhenske kyst.

Skotland Highlands: den mest øde

Otte dage, 520–540 km, 5.100–6.500 hm, fem etaper. Fra Fort William til Montrose, fra kyst til kyst og fra Atlanterhavet til Nordsøen, ad General Wades gamle militærveje gennem Cairngorms og forbi Tomintoul, Skotlands højest beliggende landsby.

Færrest højdemeter per kilometer i programmet, men under de rette forhold en af de mest krævende uger. I Skotland er vejret nemlig en femte faktor, som tabellen ikke kan vise. Lange stræk over heden med få mennesker og enorme udsigter kræver noget andet, end stigninger gør.

Trans Algarve og Trans Cypern: korte uger, men ikke bløde

Algarve: otte dage, 345–435 km, 4.300–6.800 hm og fem etaper fra Tavira til Sagres ad Via Algarviana og over Serra de Monchique, med mål ved Cabo de São Vicente, det sydvestligste punkt i Europa. Dagsdistancerne er bevidst kortere for at give tid og lys, ikke for at gøre det lettere.

Cypern: otte dage, 300–375 km, 5.500–8.000 hm og fem etaper fra Larnaca til Paphos, kyst til kyst, gennem Troodos’ ceder- og fyrreskove tæt på 2.000 meter og ud langs Akamas-halvøen. Den korteste distance, vi kører, og den tredjestejleste uge i programmet.

Så hvilken er sværest?

Ærligt rangeret for en erfaren rytter, der tager den hårde version hver dag:

1. Trans Pyrenæerne: på samlet belastning, antal etaper, øde beliggenhed og sværhedsgrad. Det er ikke engang tæt løb.
2. Trans Alp: på højdemeter per kilometer, og en hel del hårdere, hvis du tager Stelvio med.
3. Sydafrika: på etaper i træk og teknisk underlag, plus den lange rejse.
4. Trans Cypern: på stigningsprocenter, på en kort uge.
5. Toscana: på samlet distance, hvis du tager Explorer-ruten hver dag.
6. Skotland Highlands: på vejr og udsatte strækninger frem for tal.
7. Trans Algarve: den mest overkommelige uge, vi kører, og stadig mindst 4.300 højdemeter.

Det er den sidste linje, der er værd at huske. Selv den mildeste rute i vores program har stadig over fire tusind højdemeter. Der findes ingen let uge her, kun et spænd fra seriøst til meget seriøst.

Hvad de to niveauer betyder

På alle ture undtagen Pyrenæerne kan hver etape køres på to niveauer, som du vælger hver morgen i stedet for at booke dem på forhånd. Adventure-etaper er på 55–85 km med 600–1.500 hm. Explorer-etaper er på 70–100 km med 1.200–2.500 hm. Du kan læse mere på niveau-siden.

For en erfaren rytter betyder det i praksis, at det er på den hårde version, turen for alvor udspiller sig, og at den lette version er der, så én dårlig dag ikke ødelægger hele ugen. At vælge den om tirsdagen før en kongeetape er taktik, ikke et nederlag.

Hvad der er inkluderet, uanset hvad du vælger

Udvalgte hoteller og bagagetransport fra hotel til hotel i støttevognen; en støttevogn på vejen med reservedele, en reservecykel og en skiftetøjspose; erfarne danske guider med op til 10 ryttere per guide; GPS-ruter til Garmin, Wahoo og Komoot; en daglig briefing med kort og højdeprofiler; mekanikerhjælp, hvor reservedele betales til kostpris; morgenmad hver dag og middag de fleste aftener; et frokoststop ved vognen med gratis genopfyldning af energidrik; en Gravel Adventure-trøje; et fælles fotoalbum; og livslangt medlemskab af RIDERS-netværket.

Vælg med omtanke

Den bedste uge er ikke den hårdeste, der findes. Det er den, hvor den særlige slags hårdt passer til det, du godt kan lide: mange højdemeter på få kilometer i Alperne, ren mængde i Pyrenæerne, underlaget i Sydafrika, vind og vejr i Skotland, de mange kilometer i Toscana, stigningerne på Cypern og lyset i Algarve.

Vil du hellere bare fortælle om din seneste store uge og få at vide, hvilken af de syv der passer til dig, så kontakt os. Vi har cyklet dem alle mange gange, og som regel er svaret klart efter få minutter.