Glen Builg: gravelcykling i Skotland, hvor det for alvor bliver vildt
Du forlader Tomintoul tidligt, og de første kilometer føles som en ganske almindelig morgen i Highlands: en landsby, der vågner, en vej med hvid midterstribe, floden et sted ude til højre. Så slutter asfalten, dalen snævrer ind, og sporet drejer nordpå langs Avon ind i en dal, der ikke har nogen vej igennem og aldrig har haft det.
Den overgang siger alt om dagen. Glen Builg er ikke en seværdighed, du fotograferer og cykler videre fra, men et stykke land, du befinder dig i i timevis. Det er grunden til, at ryttere fra vores Highland-krydsning oftere fortæller om etape seks end om etape fire, når de kommer hjem.
Hvor den ligger i ugen
Skotland Highlands Gravel går fra kyst til kyst, fra Fort William ved Atlanterhavet til Montrose ved Nordsøen: 520 til 540 kilometer fordelt på fem cykeletaper, 5.100 til 6.500 højdemeter og næsten ingen asfalt.
Glen Builg er etape seks i programmet og den fjerde cykeldag: Tomintoul til Tarland, 90 kilometer og 800 højdemeter på Adventure-ruten, 100 kilometer og 900 på Explorer. Det vigtige er, at den ligger lige efter hviledagen.
Den rækkefølge er bevidst. De to etaper, der kræver mest af folk, er militærvejen gennem den øde strækning mellem Fort Augustus og Kingussie, og Cairngorms-dagen ind til Tomintoul. Hviledagen giver dig tid til at komme dig over dem begge. Derefter cykler du ind i rutens vildeste landskab med friske ben.
Hvad “vildt” betyder her
Ordet bliver brugt løst om Skotland, så lad os være konkrete om, hvad der ændrer sig.
Der er ingen vej igennem. Det moderne vejnet har aldrig fundet grund til at komme herind. Gennem dalen løber et gammelt spor, og det følger floden, ikke den linje en vejingeniør ville have valgt.
Afstandene snyder i starten. I Highlands er afstande svære at bedømme, fordi der ikke er noget velkendt i synsfeltet at måle efter: ingen hække, ingen telefonpæle, ingen gårde. En skråning, der ligner tyve minutter, tager en time. Næsten alle bedømmer det forkert på den første lange strækning med frit udsyn og justerer først bagefter.
Du møder ikke mange mennesker. I vores egne rutenoter til etapen står der “lange strækninger, få mennesker, enorme udsigter”, og det er næsten en bogstavelig beskrivelse. På en stille hverdag møder du måske ingen mellem toppen af dalen og nedkørslen mod Dee.
Vejret er dagen. Der er næsten ingen læ, så blæst og regn er ikke noget, du bare kører igennem; det er dem, dagen handler om. Derfor handler aftenbriefingen før etapen specifikt om at være udsat for vind og vejr.
Selve kørslen
Teknisk stiller etapen ikke store krav, og det overrasker folk, der forventer, at vildt landskab betyder svær kørsel. Der er ingen løse hårnålesving og ingen passager, der kræver mountainbike-teknik. Til gengæld er der underlaget: timevis af grove, ærlige, til tider våde sten, med nok bløde partier efter regn til, at du hele tiden må holde øje med sporet foran dig.
På denne etape betyder dækvalget mere end formen. Vores minimum på alle ture er 38 mm, bredere er bedre, og vi anbefaler kraftigt tubeless. På Skotlands våde godsveje er det næsten et krav. Kør med lidt lavere dæktryk, end mavefornemmelsen siger. Alle fordele og ulemper gennemgår vi i vores guide til gravel-dæk på flerdagesture.
Det andet, der gør forskellen, er tempoet. Halvfems kilometer med kun 800 højdemeter frister dig til at tage det som en let dag, men det er det ikke. Det er en lang dag på groft underlag, der stille og roligt tærer på kræfterne hele vejen. Ryttere, der kører hårdt ud på den første flade strækning, kommer helt tomme til Tarland.
Så Dee, så havet
Til sidst slipper dalen dig ud mod Dee-dalen og Tarland, og landskabet skifter igen: træer, gårde, de første tegn på det østlige Skotland. Det er et tydeligt skift, og efter timer i åbent land føles det næsten overbefolket.
Så er der kun den sidste dag tilbage: Tarland til Montrose, 110 kilometer med 1.100 højdemeter på Adventure-ruten eller 120 med 1.250 på Explorer. Det er ugens længste etape, og den går gradvist østpå ad let grus, små veje og hurtigere forbindelsesstykker, indtil landskabet åbner sig, og du får det første glimt af Nordsøen. Fra kyst til kyst, gennemført, og med en festmiddag ved målet.
Etapen ad General Wades militærvej er den anden dag på ruten, der har fortjent sin egen artikel.
Tomintoul – og hvordan du bruger hviledagen
To nætter i Skotlands højst beliggende landsby, med middag inkluderet begge dage. Glenlivet-destilleriet tilbyder rundvisninger og smagninger, og der er en valgfri, lettere gravel-rundtur med guiderne for ryttere, der ikke kan sidde stille.
Vores råd, med tanke på hvad der venter: tag gerne rundturen, men hold den virkelig let. På Glen Builg afgør det, om du har noget i reserve, om dagen bliver en udholdenhedsprøve eller den dag, du kom for. Destilleriet skader ikke benene. Det kan en hård tur på hviledagen.
Hvad ugen indeholder
Syv nætter på små Highland-hoteller og gæstehuse valgt for beliggenheden, syv morgenmåltider og tre middage, bagagetransport fra hotel til hotel på hver etape, en støttevogn med reservedele, en reservecykel og en skiftetøjspose, erfarne danske guider med op til 10 ryttere per guide, GPS-ruter til Garmin, Wahoo og Komoot, en daglig aftenbriefing med kort og højdeprofiler, mekanikerhjælp fra crewet, hvor du kun betaler for eventuelle reservedele, gratis energipulver fra PurePower, en afsluttende middag i Montrose, en Gravel Adventure-trøje, et fælles fotoalbum og livslangt medlemskab af RIDERS-netværket.
Bustransporten mellem Edinburgh Lufthavn og Fort William er inkluderet begge veje. Du flyver til Edinburgh og bør ikke booke hjemrejsen tidligere end kl. 13.00 på den sidste dag. Alle detaljer finder du på Sådan foregår det, og begge daglige ruteniveauer er beskrevet på niveausiden.
Derfor er det den etape, man husker
De fleste ruter har én dag, der sælger hele ugen, og som regel er det dagen med den berømte stigning. Skotland har ikke rigtig nogen berømt stigning. Til gengæld har ruten en dal uden vej igennem, som du når på den fjerde cykeldag af en krydsning fra kyst til kyst. Din taske er allerede på vej til Tarland, og der er ikke andet at gøre end at følge en flod gennem tomt land i et par timer.
Vi kører den flere gange om året på Skotland Highlands Gravel, guidet eller på egen hånd, og septemberlyset i den dal er rutens bedste argument.
Spørgsmål vi tit får
Hvor ligger Glen Builg på Skotlands gravelrute?
Den ligger på etape seks, dagen efter hviledagen, og går fra Tomintoul mod Tarland. Ruten følger floden Avon op fra Tomintoul og gennem dalen, før den går ned mod Dee-dalen. Det er 90 km og 800 hm på Adventure-ruten eller 100 km og 900 hm på Explorer.
Hvor svær er Glen Builg-etapen?
Moderat på papiret, men krævende i praksis. Stigningerne er beskedne efter vores målestok, men det er en lang dag på groft underlag i et landskab med meget lidt læ og meget få mennesker, og du har allerede fire etaper i benene. Det svære er, at du er langt fra alting, og at trætheden har hobet sig op, snarere end stigningsprocenter eller teknik.
Hvorfor ligger den efter hviledagen og ikke før?
Fordi hviledagen i Tomintoul bevidst ligger efter de to hårdeste etaper, militærvejen og krydsningen af Cairngorms, og Glen Builg kræver friske ben. At cykle ind i et virkelig øde landskab, mens du er træt, er en anden og dårligere oplevelse end at gøre det udhvilet. Placeringen er et af de mest gennemtænkte valg på hele ruten.
Hvad er der i Tomintoul inden etapen?
Tomintoul er Skotlands højst beliggende landsby og turens base på hviledagen, med to overnatninger der. Glenlivet-destilleriet tilbyder rundvisninger og smagninger, der er en valgfri, lettere gravel-rundtur med guiderne, og middag er inkluderet både ankomstaftenen og selve hviledagen.
Skal jeg være selvhjulpen på denne etape?
Til en vis grad, ja. Støttevognen møder gruppen ved et frokoststop, men følger ikke med gennem dalen, og på den længere Explorer-rute kan du være et godt stykke fra den. Du bør kunne lappe en punktering og ordne en kæde. Det er minimumskravet i praksis, og det er ikke højt.
Er du i gang med at planlægge din egen gravelferie?
