Godt at vide

Ofte stillede spørgsmål om gravel-ferier

På denne side finder du svar på mange af de spørgsmål, du har til din næste gravel-ferie med os. Savner du et svar, er du meget velkommen til at skrive til os.

Sundhed og forsikring

Hvorfor kræver I en rejseforsikring?

Dit blå sygesikringskort giver kun lokal behandling – du bliver behandlet på det lokale sygehus og rejser hjem for egen regning. En rejseforsikring dækker alle omkostninger, både lokalt og ved hjemtransport, og du følges af danske læger fra en alarmcentral i Danmark. En “før-afrejse”-dækning er en god idé, for du er også dækket, hvis uheldet sker inden turen – en overbelastningsskade eller et uheld på en træningstur er desværre ikke usandsynligt. Har du ikke i forvejen en rejseforsikring med god dækning af gravel-aktiviteter, kan vi anbefale Goudas rejseforsikring, som tilbyder både enkeltrejse- og årsforsikringer. Vi samarbejder med Gouda og modtager en mindre henvisningsprovision pr. solgt forsikring.

Hvad sker der, hvis jeg undervejs bliver syg?

Hvis det er forbigående og ikke alvorligt, kan du sidde over en dag i støttevognen – forudsat der er plads, og her gælder først til mølle. Hvis du er nødt til at afbryde turen, hjælper vi dig med at finde den bedste løsning hjem. Skal du behandles, så kontakt altid en lokal læge først – det sikrer den dokumentation, din rejseforsikring kræver. Husk at medbringe dit blå EU-sygesikringsbevis. Ansvaret for dit helbred er dit eget – vi gør alt, hvad vi kan, for at hjælpe, hvis uheldet er ude.

Er min cykel forsikret mod tyveri på hotellet?

Det er kun din egen forsikring, der dækker et eventuelt tyveri. Vi anbefaler at medbringe en ekstra lås og bruge den om natten. Heldigvis har vi aldrig oplevet tyveri af cykler på vores ture.

Cyklen

Hvilken type cykel skal jeg bruge?

En gravelcykel er det naturlige valg. De fleste moderne gravelcykler – Canyon Grail, Trek Checkpoint, Specialized Diverge og lignende – er velegnede til vores ture. En hardtail MTB kan fungere på de fleste ruter, men er langsommere på lange flade stræk og asfalterede afsnit. En cykelcomputer med GPX-navigation er en forudsætning på vores GPS-ruter, så sørg for at have en på cyklen og kende den godt, inden du rejser.

Hvilken dækbredde anbefales?

Der er sket meget de seneste år: 40 mm var tidligere standardanbefalingen, men 45 mm er i dag udgangspunktet for de fleste erfarne gravelryttere – og med god grund. Bredere dæk kan køres med lavere lufttryk, og det giver bedre greb, mere komfort og færre punkteringer, og på en tur med 7–8 timer i sadlen mærker du forskellen tydeligt. Vores anbefaling: 40–42 mm er fint på ruter med meget asfalt og fast grus som Trans Algarve og Trans Cypern, 45–50 mm er ideelt til de fleste af vores ruter, og 50 mm og derover er bedst på ture med mere ujævnt underlag som Skotland og Trans Alp. Tjek, hvor brede dæk din ramme kan rumme, og gå gerne op i bredden, hvis der er plads.

Tubeless eller indre slange?

Tubeless er i dag nærmest standard for gravelcykler, og vi anbefaler det varmt til vores ture. Fordelene er konkrete: Tubeless-dæk kan køres med 7–10 psi lavere lufttryk end dæk med slange, og det giver markant bedre komfort og greb. Tætningsvæsken lukker de fleste små huller af sig selv undervejs, og du slipper for pinch-flats, som ellers er den hyppigste årsag til punktering på grus. Kører du stadig med slanger, er det ikke et problem – men medbring mindst 3 ekstra slanger og lappegrej. Kører du tubeless, så medbring en nødslange i baglommen i tilfælde af større skader.

Hvilket lufttryk skal jeg køre med?

Der findes ikke ét rigtigt svar – lufttrykket afhænger af din vægt, dækbredden, underlaget og af, om du kører tubeless eller med slange. Et godt udgangspunkt for tubeless på 45 mm dæk er 28–32 psi foran og 32–36 psi bagpå. Lettere ryttere (under 70 kg) går ned, tungere ryttere (over 85 kg) eller dage med meget grus går op – juster 2–3 psi ad gangen, og mærk forskellen. Kører du med slange, så læg 3–5 psi oveni for at undgå pinch-flats.

1x eller 2x drev – hvad er bedst?

1x drev (enkelt kædehjul foran) er i dag det dominerende valg på gravelcykler, og af gode grunde: færre dele, der kan gå i stykker, ingen kæde, der hopper af foran på ujævnt underlag, og et enklere system, der kræver mindre vedligehold. Kører du 1x, er størrelsen på den bageste kassette afgørende – vi anbefaler minimum 44–46 tænder på den største brik og 38–40 tænder på kædehjulet foran. SRAM-brugere klarer sig godt med XPLR-gruppen (10–44 kassette, 38T kædehjul), mens en Eagle AXS mullet-opsætning (road shifters og 10–52 kassette) er det stærkeste valg på meget kuperet terræn. Kører du 2x, er det også fint, men sørg for lav nok gearing på den lille klinge – et kompakt sæt (50/34T) med en 34-tands bagpå er minimum til alpine stigninger.

Har jeg brug for lavere gearing?

På ture som Trans Alp og Pyrenæerne cykler du opad i timevis, og dit laveste gear kan ikke være for lavt. For hård gearing er en af de fejl, vi ser oftest. En enkel test hjemmefra: find en stigning, du kender, og kør den i dit laveste gear i et tempo, hvor du stadig kan holde en samtale. Kan du det i 20–30 minutter, er du på rette spor; hiver du efter vejret, er det tegn på, at gearingen er for høj. Husk: en ekstra brik bagpå eller et nyt kædehjul er en investering på et par hundrede kroner – billigt sammenlignet med en tur, der bliver ødelagt af for hård gearing.

Hvilke reservedele bør jeg medbringe?

Uanset om du kører tubeless eller med slange, bør du have 2–3 ekstra slanger i din ventiltype og dækbredde, CO₂-patroner eller en lille pumpe, lappegrej og tubeless-patches, ekstra tætningsvæske, et kædeværktøj med 2–3 ekstra kædeled, ekstra bremseklodser (klodser til hydrauliske skivebremser er svære at finde undervejs), et multiværktøj med torx-bits og ekstra klamper, hvis du kører med klikpedaler. Har din cykel elektronisk gear eller særlige komponenter som en 1x mullet-opsætning, en speciel sadelpind eller carbonhjul, så medbring selv de dele, du ved ikke kan købes lokalt. Støttevognen har det basale udstyr med, men ikke dele til specialkomponenter.

Hvad sker der, hvis min cykel går i stykker?

De fleste skader kan udbedres på stedet eller fremme ved hotellet. Vores støttevogn kører ruten og kan hjælpe, men vi er ikke et fuldt udstyret cykelværksted. Forvent ikke at finde specialdele hos lokale cykelhandlere i de egne, vi cykler igennem. Tjek din cykel grundigt hjemmefra, og medbring de reservedele, du ved, du kan få brug for. Ansvaret for din cykel er dit eget – vi gør, hvad vi kan, for at hjælpe.

GPS og navigation

Hvordan fungerer GPS-navigation på jeres ture?

Du får alle vores ruter som GPX-filer, som du lægger ind på din cykelcomputer inden turen, så du har ruten liggende på styret og kan følge den selvstændigt. På guidede ture sørger din danske guide for, at gruppen holder sammen og finder vej – GPS’en er her et supplement, ikke en nødvendighed. På GPS-ruter uden guide kører du i dit eget tempo med ruten på computeren, og støttevognen kører ruten og møder dig ved aftalte punkter undervejs.

Hvilken cykelcomputer har jeg brug for?

En cykelcomputer med GPX-navigation er nødvendig på vores GPS-ruter – for eksempel en Garmin Edge, Wahoo ELEMNT eller lignende. Navigation på telefonen kan bruges som backup, men vi anbefaler den ikke som primær løsning på lange dage. Er du i tvivl om, hvorvidt din enhed understøtter GPX-filer, så tjek det hjemmefra inden afrejse, og upload en testfil.

Kan jeg vælge en kortere rute, hvis jeg ikke har kræfter til dagens fulde etape?

Ja. På de fleste ture har vi kortere varianter, som du kan aftale med guiden om morgenen, og støttevognen kan altid afhente dig undervejs, hvis dagen bliver for lang. Vi tilrettelægger turene, så de fleste erfarne gravelryttere kan gennemføre dem, men vi ved godt, at en dårlig dag kan ramme alle – og vi har altid en plan B.

Dagsetaperne

Hvad er det typiske kilometerantal pr. dag?

Det varierer fra tur til tur og fra etape til etape. Som udgangspunkt ligger dagsetaperne på 60–100 km med varierende højdemeter. Trans Pyrenæerne har de længste etaper, mens ture som Trans Cypern og Trans Algarve er mere moderate i dagsdistance. Du finder dagsetaper og højdeprofiler under hver enkelt tur – og de er værd at tage alvorligt, inden du tilmelder dig.

Hvad er niveaukravet?

Du behøver ikke at være eliterytter, men du skal have god grundform og være vant til lange dage i sadlen på blandet underlag. En god tommelfingerregel: kan du hjemmefra cykle 70–80 km med 1.000–1.200 højdemeter og stadig have energi til en god middag bagefter, er du godt rustet til de fleste af vores ture. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at ringe og tale med os om det.

Hvad er med til at gøre en rute spændende?

Kontrasten til de hjemlige ruter, og det at du bevæger dig gennem et landskab i stedet for blot op og ned ad det. Vi lægger stor vægt på variation – underlag, landskab og etapernes karakter skifter fra dag til dag. En god gravelrute veksler mellem grusveje, skovspor, landevej og bjergpas og giver dig fornemmelsen af virkelig at rejse gennem noget. Stigningerne er der, og de hører med, men vi planlægger bevidst uden om tekniske passager, som kræver MTB-færdigheder. Vi er her for at cykle langt, ikke for at bevise noget.

Guiderne

Hvad er guidens rolle?

Din danske guide sørger for, at gruppen finder vej og holder sammen, at tempoet passer, så alle kan følge med, og at der holdes pause, når der er behov for det. Guiden er også kontaktled til støttevognen og træffer beslutninger, hvis der opstår uventede situationer undervejs – vejrskift, vejspærringer, mekaniske problemer. Det vigtigste er, at alle får gode oplevelser, og at ingen sidder tilbage alene på en bjergvej.

Hvad sker der på GPS-ruter uden guide?

Du kører selvstændigt med ruten på din cykelcomputer. Støttevognen kører ruten og møder dig ved aftalte punkter – typisk til frokost og ved dagens slutdestination. Vi har testet alle ruter grundigt, og GPX-filerne er pålidelige. Du har nummeret til støttevognen, og der er altid mulighed for at blive afhentet, hvis noget går galt. Det er en anderledes oplevelse end at køre guidet – mere stille, mere selvstændig. Mange af vores gæster foretrækker netop det.

Indkvarteringen

Kan jeg være sikker på at få nok at spise undervejs?

Hotellerne, vi bruger, er vant til cyklister med stor appetit. Morgenmaden er typisk buffet, og aftensmaden består af flere retter. Undervejs på etaperne stopper vi ved gode spisesteder til frokost – steder, vi selv har fundet og kender.

Hvad er forskellen på twinbeds og dobbeltseng?

Som udgangspunkt indkvarterer vi på hotelværelser med dobbeltseng. Ægtepar og par tildeles normalt dobbeltseng, mens øvrige deltagere som regel får værelser med to adskilte senge (twinbeds), afhængigt af tilgængelighed. Vi kan ikke garantere twinbeds til alle, der ønsker det, da det afhænger af det enkelte hotels muligheder.

Kan jeg få enkeltværelse?

Antallet af enkeltværelser på de hoteller, vi bruger, er begrænset, og tillægget varierer fra tur til tur – du finder prisen på den enkelte turs side. Vi gør vores bedste for at imødekomme ønsket, men kan ikke garantere det på alle overnatninger. Kontakt os ved tilmelding, så noterer vi dit ønske og gør, hvad vi kan.

Vejret

Hvad gør vi, hvis det regner hele dagen?

Vi tjekker den lokale vejrmelding og vurderer, om det giver mening at udskyde starten. Hvis ikke, er det bare regntøj på og af sted. Så længe det regner, holder vi pauserne korte, så vi ikke bliver kolde. Regn hører med på en uge i bjergene eller i det skotske højland – rigtigt regntøj og varme handsker løser det meste.

Hvad skal jeg have med til alle vejrtyper?

Princippet er enkelt: pak til alt. Temperaturen kan variere 15–20 grader fra dal til bjergpas, og vejret skifter hurtigt. I kufferten: tøj til koldt og varmt vejr, regntøj, varme handsker og overtræk til skoene. I rygsækken hver dag: en vindjakke og en ekstra varm, tør trøje – også i strålende sol, for forskellen mellem dal og pas kan overraske. Uldundertøj og uldstrømper er langt bedre end syntetik, når det bliver vådt og koldt.

Hvad med sol og varme?

Heldigvis er sol og varme det mest almindelige. Solcreme med høj faktor og i rigelige mængder er et must – du er udendørs i mange timer ad gangen. Drik mere, end du tror, du har brug for – fartvinden køler, så du ikke mærker, at du er ved at blive dehydreret. I Alperne er der god adgang til frisk kildevand undervejs, mens det i Skotland og Sydafrika er en god idé at medbringe to vandflasker.

Har du ikke fundet svar? Spørg os