Er det noget for dig?

To niveauer, så du kører den rigtige tur.

Hver dag kan du vælge mellem Adventure og Explorer. Vælg det niveau, der passer til din form og erfaring – og er du i tvivl, så kontakt os. Vi hjælper dig med at finde det rigtige niveau.

Balanceret gravel med fokus på oplevelsen Adventure

Adventure er for dig, der vil opleve gravel i et trygt og balanceret tempo. Ruterne følger primært gode grusveje og faste spor med moderat kupering. Vi prioriterer naturoplevelser, gode pauser og et socialt fællesskab – uden tidspres.

55–85 km
Per dag
5–7 t.
I sadlen
600–1.500 hm
Højdemeter / dag

For hvem

Du har en fornuftig grundform og er vant til ture på 3–5 timer. Du kan være ny på gravel, men du er tryg på cyklen og har lyst til længere dage i sadlen. Tempoet er roligt, og vi har god tid til at komme sikkert frem og nyde turen.

Underlag

Overvejende jævnt og fast grus, skovveje og rolige spor – med enkelte ujævne sektioner.

Teknik

Grundlæggende cykelkontrol på grus er nok. Der kan være korte passager med løst underlag, men vi vælger linjer og tempo, så alle kan være med.

Cykel og udstyr

En gravelcykel med 35–45 mm dæk er ideel. Tubeless anbefales, men er ikke et krav på Adventure (afhænger af tur og terræn).

Mere udfordring, mere variation Explorer

Explorer er for gravelryttere, der vil have mere af det hele: flere højdemeter, længere dage i sadlen og mere varieret underlag. Vi kører typisk mere kuperet og søger oftere ind i det rå bagland, hvor grusveje, brandveje og spor giver en ægte graveloplevelse.

70–100 km
Per dag
6–8 t.
I sadlen
1.200–2.500 hm
Højdemeter / dag

For hvem

Du har kørt gravel (eller MTB/landevej) i flere sæsoner, træner regelmæssigt og trives med lange dage. Du er tryg på løst underlag, kan holde fokus i mange timer og glæder dig over udfordringen i både stigninger og tekniske passager. Tempoet er stadig guidet og fælles – men ruten kræver overskud.

Underlag

Grusveje, brandveje, hårdt pakket jord, enkelte grove grussektioner og korte spor. På nogle ture kan der forekomme sand, sten og ujævne passager.

Teknik

Du skal være komfortabel med at styre en gravelcykel på løst underlag, kunne bremse kontrolleret på nedkørsler og håndtere ujævnheder. Der er ingen “halsbrækkende” MTB-elementer, men du udfordres på udholdenhed, fokus og cykelkontrol over mange timer.

Cykel og udstyr

Vi anbefaler en gravelcykel med 35–45 mm dæk (gerne 40–45 mm). Tubeless anbefales kraftigt pga. torne og skarpe sten. En lav gearing er en fordel i kuperet terræn.

Et godt pejlemærke for begge niveauer: du kan typisk køre 70–80 km med 1.000–1.200 højdemeter og stadig have energi til aftenen. Er du i tvivl om, hvilket niveau der passer til dig? Se vores FAQ, eller ring til os på tlf. +45 22 22 19 22 – vi hjælper dig gerne.