Elizondo til Isaba: de baskiske Pyrenæer, når de er vildest
Et sted over Elizondo bliver gruset smallere, træerne tynder ud, og kammen åbner sig til noget, der minder mere om højmose end skov. Intet hegn, intet skilt, intet markerer en overgang – bare underlaget, der skifter under hjulene, og udsigten, der pludselig rækker til alle sider på én gang. Mod nord, bag næste bakkefold, ligger Frankrig. Du kan se dens form. Du kører ikke ind i den.
Det er hele etapens karakter: nærhed uden krydsning. På tredje dag af vores cykeltur i Pyrenæerne klatrer du tæt nok på et andet land til at mærke dets trækkraft, og så drejer vejen tilbage mod syd, og Spanien er, hvor du bliver – hele ugen, fra start til slut.
Hvor denne etape ligger på turen
Trans Pyrenæerne Gravel følger bjergkæden hele vejen fra San Sebastián ved Atlanterhavet til Sant Pere Pescador ved Middelhavet: 780 km fordelt på otte cykeletaper og ti nætter, med 17.000 til 20.000 højdemeter i alt. Det er vores længste og hårdeste rute. Her kører vi kun på Adventure-niveau og ikke med de to tempi, vi tilbyder på de andre ture, så alle kører den samme krævende rute, guidet eller på egen hånd. Hele krydsningen er bevidst lagt på spansk grund – San Sebastián, Elizondo, Isaba, Jaca, Aínsa, hele vejen til Middelhavskysten ved Sant Pere Pescador. Det er den rute, vi har designet sådan, ikke et kompromis.
Denne etape er anden cykeldag, fra Elizondo til Isaba: 90 km og 2.600 højdemeter. Den kommer efter første etape fra San Sebastián, der fører dig fra havnefronten gennem de baskiske bakker til Elizondo, en by med stenhuse i den grønne Baztan-dal. Derfra klatrer ruten mere, bliver længere tid oppe i højden, og på et stykke høj kam løber den tæt nok på grænsen til, at terrænet selv føles som grænseland – uden nogensinde at krydse den.
De baskiske Pyrenæer, når de er vildest
Tallene fortæller, at det er en seriøs etape: 90 km, 2.600 højdemeter, anden dag på en tur på elleve dage. Hvad de ikke fortæller, er, hvordan dagen føles. Her viser Baskerlandet hele sit register: stejle ramper i skoven længere nede, der går over i lange grusstrækninger på kammene over 1.000 m, hvor træerne slipper, og udsigten åbner sig til alle sider. Underlaget er rå grusvej, ikke fin belægning: fast jord og sten, der hurtigt bliver glat, hvis det har regnet – og det har det tit i det her hjørne af Pyrenæerne.
Dette højland har i århundreder været græsgang for baskiske og navarresiske hyrder – flokke blev flyttet mellem sommer- og vintergræsning ad stier, der ligner den, du kører på, længe før nogen fandt på at cykle herop for fornøjelsens skyld. Den historie mærker du mere i landskabets form end ved et enkelt vartegn: nedtrådte stier, der er ældre end vejen, stenlæ gemt i foldninger i bakken, fornemmelsen af, at dette terræn altid har været brugt, ikke bare beundret.
Det høje, åbne stykke er også der, hvor etapen kommer tættest på grænsen – ikke ét dramatisk øjeblik, men snarere en længere strækning, hvor selve kammen virker som en slags kant, mens vejen hele tiden bliver på den spanske side af den. Så drejer linjen mod syd igen, nedkørslen mod Isaba begynder, og landskabet føles mere roligt igen. Guider og ryttere, der har kørt etapen mere end én gang, er som regel enige om, at den byder på nogle af de bedste nedkørsler og udsigter på hele ruten. Det terræn, der giver dramatisk kørsel på høje kamme, giver nemlig også et landskab, det er værd at se på.
Isaba, hvor etapen slutter, ligger i Roncal-dalen. Det er en rigtig bjerglandsby, klemt ind under de højere bjerge, og et godt sted at ankomme efter en dag, hvor du har kæmpet for hver kilometer.
Sådan kører du den godt
Et par ting, der gør en reel forskel på en etape som den her:
- Stol på GPS’en oppe på kammen, ikke på din mavefornemmelse. Over 1.000 m kan det være svært at se, hvor vejene deler sig, og den rigtige vej er ikke altid den mest oplagte. Det er netop her, guidens lokalkendskab betaler sig, og her rytterne på egen hånd bør holde sig tæt til rutefilen i stedet for at improvisere.
- Fyld depoterne, før stigningen begynder – ikke undervejs. 2.600 højdemeter på 90 km er allerede et krævende profil fra tidligt på dagen. Det er ikke en dag, hvor udsigten alene opvejer tomme ben.
- Klæd dig på til højden, ikke til dalen, du startede i. Oppe på kammene blæser det, og det bliver hurtigt koldt, selv om det føltes mildt i Elizondo ved morgenmaden. Et ekstra lag, der kan pakkes sammen i trøjelommen, koster ingenting og løser et reelt problem.
- Stop et øjeblik på toppen. Det er let bare at køre videre over et åbent terræn, der ikke varsler sit bedste udsigtspunkt. Brug de ti sekunder på at kigge rigtig mod nord, mod bakkerne, der markerer grænsen, før du drejer tilbage mod syd.
Dæk og underlag
På alle vores ture er minimum 38 mm, og bredere er bedre. Til de baskiske etaper vil vi anbefale at gå mod den brede ende, sat op tubeless. Gruset her er en blanding af fast jord, løse sten og enkelte stykker med rødder på de skovklædte skråninger længere nede, og vandet løber ujævnt af efter regn. Et smallere, hårdt pumpet dæk bliver fanget i sporene, hvor et bredere dæk med lavere tryk bare flyder igennem. Vores guide til gravelcykeldæk til flerdages graveltur går i dybden med de afvejninger, hvis du stadig overvejer, hvad du skal have med.
Isaba – og hvad der venter
Fra Isaba drejer ruten mod syd og øst, dybere ind i Spanien. Etape fire går fra Isaba til Jaca: 85 km og 2.095 højdemeter, mere nedkørsel end stigning, men stadig rigtigt arbejde på bølgende bjergveje og skovgrus gennem et landskab, der bliver tørrere og mere åbent. Efter Jaca skifter terrænet karakter igen. Ruten kører ind i Zona Zero ved Aínsa, et af Spaniens mest kendte gravelområder, og så følger hviledagen – og på den anden side af den turens hårdeste etape.
Vil du have hele krydsningen lagt ud dag for dag – den baskiske åbning, de høje centrale Pyrenæer, turen ned til Middelhavet ved Sant Pere Pescador – dækker vores fulde rutebeskrivelse, San Sebastián til Sant Pere Pescador: gennem Pyrenæerne på gravelcykel, det hele etape for etape.
Det får du med på en fuldt serviceret Trans Pyrenæerne-uge
Ti nætter på hoteller og bjerghytter, valgt for beliggenheden, med morgenmad alle ti morgener og fire middage, heriblandt afslutningsmiddagen ved Roses-bugten, og otte cykeletaper plus en frivillig tur på hviledagen i Aínsa. Vores guider taler dansk. Er gruppen blandet med flere nationaliteter, foregår turen på engelsk. Supporten er den samme, uanset om du kører guidet eller på egen hånd efter hele GPS-ruten til Garmin, Wahoo og Komoot. Du får en supportbil med reservedele, en reservecykel og en taske med skiftetøj. Din bagage flyttes fra hotel til hotel, så du henter din taske, når du ankommer. Hver aften er der briefing med kort og højdeprofiler, og de fleste dage møder vognen gruppen til frokost, hvor du gratis kan fylde op med PurePower-energidrik. Crewet hjælper med mekanik, og reservedele betales til kostpris.
De guidede grupper er på otte til ti ryttere pr. guide – mindre end på de fleste af vores andre ture. Det betyder noget på kamme som den over Elizondo, hvor god navigation og et jævnt tempo tæller mere end normalt. Alle detaljer og hele programmet finder du på Trans Pyrenæerne Gravel. Sådan foregår det forklarer forskellen på guidet og på egen hånd, og Niveau-siden beskriver, hvordan vi inddeler sværhedsgraden på alle vores ture.
Hvorfor etapen bliver hængende
De fleste bjergetaper huskes for én ting – et pas, en udsigt, en stigning med et navn. Denne huskes for en følelse: en lang, åben kam, hvor du er tættere på et andet land end resten af ugen, tæt nok til at se dets form – og ruten tager dig bare ikke derhen. Du klatrer op i rigtigt, afsides vildland uden nogensinde at forlade Spanien, og et sted i de 2.600 højdemeter mellem Elizondo og Isaba forstår du lidt bedre, hvorfor den her del af Pyrenæerne altid har føltes som grænseland – ikke på grund af en streg på et kort, men på grund af det, landet selv gør ved den højde.
Vi kører etapen hver september på Trans Pyrenæerne Gravel, guidet eller på egen hånd, fra San Sebastián til Sant Pere Pescador – med supportbilen et sted under dig på vejen i dalen.
Spørgsmål vi tit får
Kører Trans Pyrenæerne Gravel-ruten ind i Frankrig?
Nej. Hele krydsningen, San Sebastián til Sant Pere Pescador, holder sig på den spanske side af bjergkæden. Det er et bevidst valg, ikke en tilfældighed i linjeføringen. Etape tre, Elizondo til Isaba, klatrer op på en høj kam, tæt nok på grænsen til at mærke dens nærvær, men selve ruten krydser den aldrig. Skal du også ind i Frankrig, er det ikke denne tur.
Hvor svær er etapen fra Elizondo til Isaba?
90 km med 2.600 højdemeter – en af de to hårdeste dage i første halvdel af ruten. Stejle ramper, lange grusstrækninger oppe på kammene over 1.000 m og tekniske nedkørsler. Den kommer på anden cykeldag, før benene rigtig er kommet ind i ugen, så fordel kræfterne med omtanke.
Hvad adskiller denne etape fra resten af den første uge?
Højde og eksponering. Første etape fra San Sebastián går gennem baskiske bakker og dalbyer. Denne holder sig over 1.000 m i lange stræk, hvor træerne forsvinder, og terrænet bliver åbent og afsides. Det er den første dag på krydsningen, der for alvor føles som højbjerg frem for bakkeland.
Hvilke lande kører hele Trans Pyrenæerne-ruten igennem?
Kun Spanien. Fra San Sebastián ved Atlanterhavet til Sant Pere Pescador ved Middelhavet starter og slutter hver etape der, og du sover der hver nat. Geografisk følger ruten bjergkæden, der danner grænsen, tæt på, og kammen på etape tre kommer tæt nok på til, at du kan se ind i Frankrig – men selve turen er spansk fra start til slut.
Guidet eller på egen hånd på en etape som denne?
Begge dele fungerer. GPS-filerne (Garmin, Wahoo, Komoot) er præcise på kammens afgreninger, så du misser ikke et sving på egen hånd. På den guidede tur er det en reel tryghed at have en med, der har kørt linjen før – oppe på kammene koster et forkert sving rigtig tid, ikke bare en hurtig rettelse.
Er du i gang med at planlægge din egen gravelferie?